Gabriel Axel Mørch, der var søn af ingeniør, maskinfabrikant Erik Mørch (død 1946) og hustru Ebba Rygård, blev født i Århus, men tilbragte de første 18 år af sit liv i Paris, hvor faderen havde en maskinfabrik. Han blev på den måde to-sproget, hvilket også kom til at præge hans videre karriere. Da familien vendte hjem til Danmark i 1937 kom Gabriel Axel i lære som møbelsnedker i Slagelse. Derefter var han 3 år i Marinen samtidig med at han læste først hos Carlo Wieth og siden hos John Price - og blev uddannet på Det Kongelige Teater i årene 1944-1946. Efter afgangsprøven i 1946 vendte Gabriel Axel tilbage til Frankrig, hvor han som skuespiller blev tilknyttet Louis Jouvet's Teater i Paris. I de følgende fem år optrådte han på forskellige scener i Paris og turnérede med teatrene bl.a. til Ægypten og Edinburgh. I begyndelsen af 1950erne kom han tilbage til Danmark, hvor han som skuespiller debuterede i "Volpone" på Riddersalen. Op gennem 1950erne var han desuden teaterinstruktør og iscenesatte et betydeligt antal teaterforestillinger bl.a. "Florence og tandlægen", "Retten på vrangen", "Sejrherren" og "Lucretia". I 1955 debuterede han som filminstruktør med "Altid Ballade" og han fik sit gennembrud med filmatiseringen af Knud Sønderbys "En kvinde er overflødig". Siden blev det til en ujævn række spillefilm ofte i den lette, populære genre - film som "Flemming og Kvik", "Det tossede paradis", "Dyden går amok", "Paradis retur" og Saga-filmen "Den røde kappe". Han blev desuden en af TV-Teatrets vigtigste instruktører og instruerede 48 tv-spil frem til 1968. Som filmskuespiller havde han ofte roller, hvor han kunne bruge sit franske image og huskes nok mest for rollen som Marcel de Sade i filmen "Jeg – en markis" fra 1967. Gabriel Axel var også aktiv i den censurdebat, der i slutningen af tresserne foregik i Danmark og lavede i den anledning filmen "Det kære legetøj" med en række absurde eksempler på hvad der måtte vises og ikke vises. I 1970'erne instruerede Gabriel Axel et par satiriske folkekomedier om "Familien Gyldenkål" og vendte i 1977 tilbage til Frankrig, hvor han med succes instruerede film og serier for TV, blandt andet "Præsten i Tour". Sit store internationale gennembrud fik Gabriel Axel først i en sen alder. I 1988 vandt han som den første danske filminstruktør nogen sinde en Oscar for "Babettes gæstebud". Han instruerede sin sidste film "Lëila" i 2001. Gabriel Axel blev den 15. december 1948 gift med Lucie Mørch, født Laraignou (15-05-1927 - 12-09-1996). Parret boede skiftevis i Frankrig og Danmark og fik fire børn, deriblandt journalisten Karin Mørch.