Den franske “Mine eftermiddage med Margueritte” føles som en varm, doven sommerdag, hvor man ikke orker at tænke sine tanker helt til ende, men bare daser videre halvbagt i liggestolen. Man hygger sig på fortrinlig vis, er mere eller mindre underholdt og faktisk også lidt sulten undervejs. For det er trods alt en fransk film, og så skal der selvfølgelig både fortæres lækre, smurte baguettes og indtages en vis mængde trampede druer for at give den rigtige stemning. Og dét kan Gérard Depardieu om nogen.