Nu er Ariel tilbage, denne gang er hun blevet alvorlig og voksen, og det er derfor hendes 12-årige datter Melody, der er den centrale hovedfigur. Som spæd var Melody en fingerspids fra at ende i fangarmene på Ursulas fæle søster Morgana, så Ariel svor på, at datteren aldrig måtte komme i nærheden af havet og Morgana igen. Men man kan ikke bekæmpe sine instinkter. Melody elsker havet, som var hun en fisk, og da hun tror moren hader havet og ikke kan forstå hendes længsel efter de åbne hav, lusker hun i det store blå uden at fortælle nogen om det.